Kære Forældre!
I går morgen kl. 8 marcherede vi af fra Grodno, vi havde som jeg skrev kvarter hos en jøde. Vort mål var 30 kilm. Skile men vi kom meget længere. Da vi var gået en 4 kilom, kom der en Auto bag til os, og de har jo kunnet se at vi har haft meget at slæbe på. Det var en Zalmester som kom med 5 Proviantautos og som skulde til en Proviantamt. Han tog os med, og med ham kørte vi 70 kilo så vi var glade, da vi kl. 4 steg af og var kommen sådan et stykke vej over. Nu i dag har vi Hviledag i en lille by som ligger afsides fra vejen, hvor ingen stører os i vor ro. 3 kilom herfra er der en Proviantamt, der er Konow henne efter Brød og andet Proviant, jeg har vasket Skjorte og Underbukser Strømper, nu er jeg færdig, og sidder nu alene og tænker på Eder der hjemme. Jeg tænkte på, de arme Mennesker som her lever, et lille barn græder, og som istedet for en vugge kun har et Trug med hø og gamle klude og så er bunden fast til Loftet, og tjæner således til Vugge. Ja hvad vilde I sige, når I så sådan et hjem. Gud ske tak at man kender et bedre. Vi har endnu en 80-100 kilo. til Fronten. Der fortælles her, at der ligger så mange Tropper bagved fronten, som er overflødig. Om de kommer til Frankrig ved de ikke; men ihverfald går der mangen til Frankrig. Så det blir vel en Vinter som forrige Vinter. Om vi gør en Vinter mere med er jo et spørgsmål, vi kender mere udveje nu end første gang. Og det der trykker os mest er, at der går forskellige Herrer, som endnu ikke har været ude i fronten. Men vi får nok vor løn derfor, vi er ikke ked af det. Nu ikke mere i dag, vi skal til at koge Middag.
Mange Hilsner fra Peter.
I har vel sendt Schwartz de 5 Mark.
Ja nu hjælper pengene ikke mere, at købe er forbi. I efterm. skriver jeg til Trine.