Min egen kære Peter!
Rigtig tak for dine to breve igår. Det er dejligt at få brev fra dig. - Du skulde have haft et rigtig langt et, men jeg har ikke tid og det skulde helst med posten. Jeg har pakket pakker til Uffe og Iver, og soldaterne skal snart have kaffe.
Alle de andre er i Kartoflerne. Igår kom de gennemblødt hjem, de havde kun været borte en timestid. Det er kedelig med det dårlige vejr. -
Du skrev at jeg måtte bestille et billede til Konov, hvis de var gode, men hvilket skal det være ? det andet fra Skærbæk er ikke kommen endnu. -
Ja jeg kan godt forstå, det er morsomt for dig med alle de billeder. - Mon der skulde være brev igen idag - Ja se, så fordringsfuld er jeg, at jeg venter idag igen, men det nu din egen skyld. Er det ikke ?
Nej nu går det ikke længere, soldaterne kommer vist lige straks og jeg har ikke kaffen færdig. Den ene skal endda have en pakke med for mig, for jeg kan ikke komme på posthuset, når der ingen andre er hjemme end mig.
Rigtig kærlig hilsen og kys fra din lille pige.
Nu må vi vist lukke brevene igen, jeg prøver det da.