Tilbage til brevlisten

mandag den 5. februar 1917

Feldburg (Feldbach)

FraPeter Mærsk
TilMor og far

Kære Forældre!

Tak for Eders Pakke idag, jeg har nu i tro dage intet Brev fået; men det kan jo også ligge ved Posten. Jeg har det ellers helt godt, nu er Vinteren da ikke så streng mere. I går aften var jeg med den gamle i Stillingen, og jeg skulde hilse mangen gang og sige tak for alt, hvad I sendte. Nå vi var her igen kl. 1 om Natten, så det var ikke så slemt, I dag har han ikke været godt oplagt, alle Offz. har fået på Hovedet, det var ikke godt at komme i nærhed af ham; men vi kender ham jo, vi bryder os ikke meget om det.

I går gik rygterne her, at Amerika havde erklæret os Krigen; men det passer nok ikke. Det er jo også nok endda; men det kommer sig jo ikke så nøje med en par mere eller mindre. Ja jeg vil vænte med at skrive til i morgen, da får jeg vist Brev.

Slutter så med mange kærlige Hilsner til Eder fra Peter

Eders Peter.

398 / 665

Billeder

Brev #398 af 665