Tilbage til brevlisten

tirsdag den 14. august 1917

Cessieres

FraPeter Mærsk
TilTrine Mærsk

Min lille Musse!

Har intet Brev fået fra dig idag; men jeg lovede dig jo et Brev igen idag. Alt er ved det gamle. Jeg var i Kino i Aftes, og nu er kl. bleven 11, men alligevel skal du have en lille

Hilsen. Sender imorgen to Pakker af til dig, en lille med en Tavle Chocolade, som jeg har købt af en, en fin spise Chocolade er det, den skal du nu selv have. Så sender jeg alle de leere Karton hjem, som jeg får sendt med Pærer, de bliver jo ikke helt billige, men det er da bedre end slet intet at have. Du kan da se jeg tænker lidt på Eder derhjemme også med de ting. Sukkeren kan jeg ikke sende endnu i de dage, da spærret ikke er ophævet endnu; men alt er indpakket, så du kan snart vænte det.

Vil du snart flytte ind til Åbling, eller er du ikke rede til det endnu? vil den gamle nok af med dig nu?

Ja ikke mere i Aften, slutter med mange kærlige Hilsener

og kærlige Tanker, din egen

Peter

478 / 665

Billeder

Brev #478 af 665