Tilbage til brevlisten

mandag den 24. september 1917

Cessieres

FraPeter Mærsk
TilMor og far

Kære Forældre!

Blot en lille Hilsen i Aften, og tak for pakkerne med Knep-kage, og med en rigtig kage. I skriver stadig om Regn derhjemme fra, her har vi stadig tør vejr. Hver dag når jeg kommer fra min Posttur er både min Cykle og mig selv. I længe har vi ikke fået Regn her. I skrev, eller Mor engang for nogen tid siden om W. Gård i Spandet, hvad er det bleven til ? Eller er det først efter Krigen, at Far kan få den. Hvor stor er den ? og hvor meget forlanger de for den ? Kan han sælge den, eller er det Regeringen?

Konov ligger i Aften i Sengen, han har Tandpine, og jeg skal nu selv koge Kaffe i Aften, det er en bøvl.

Slutter for i Aften med mange kærlige Hilsner fra

Eders taknæmlige Peter.

506 / 665

Billeder

Brev #506 af 665