Kære Forældre!
Sidste Søndag traf vi udvæntet på Fjenden, og mangen brav mand matte gå blodig tilbage. Men Gud har bevaret mig for det første store Slag, og som jeg har takket for. Af den hele komp. kom kun halvdelen tilbage. Sagen var at vi 12. lå på forpost, og vi lå 3 timer i Ilden før der kom forstærkning, og om også de henimod aften blev ved at smide Reserve ind, så var vi dog for svage og måtte gå tilbage og vi går stadig tilbage og er nu snart i vestpreussen, da Russen har 64000 mand. Af mine danske kammerater er alle levende. Ja nu Gud ske lov og tak at jeg er levende. Når I ser i bladene om Slaget ved Orlau så var jeg med. Vi har ikke meget at spise i denne tid, da vognen er kommen fra os, hvor mad er mest tørt brød. Pakke har jeg ingen fået af.
Nu lev vel kære forældre og tak for alt godt imod mig.
eders søn Peter